FujiFilm Instax Square SQ10 Kamera
Dette hybridkamera giver dig mulighed for at tage lækre billeder og udskrive dem, når du vil.
Tilføj filtre og rediger dem direkte på kameraet, så de bliver ekstra smukke. Og som noget nyt printes billederne i kvadrat.
Et lille kamera med en masse muligheder
Skru op for nostalgien samtidig med at du holder det moderne. Skyd de bedste øjeblikke, udvælg de bedste billeder og rediger dem på stedet. De kan tilmed udskrives med det samme.
FujiFilm Instax Square SS10 er et 3,68 megapixel kamera og har en del slagkraft til sig.
Traditionelle Polaroid og instant kameraer printer billedet med det samme, men med dette kamera kan du redigere hvert enkelt billede, og printe lige hvad du synes. Og grundet et tyndt lag plastik på filmen, kan du tegne og skrive på det. Lav en autograf på billedet eller skriv tid og sted.
Kameraet er behageligt at holde ved grundet sine runde kanter og med en udløserknap på hver side af linsen, har du rig mulighed for at fange det perfekte øjeblik. Og på selve kameraet kan der monteres en håndrem i højre eller venstre side, eller en rem der kan hænge over nakken, så det altid er i nærheden.
Specifikationer og funktioner
Med et 3,68 megapixel kamera kan der effektivt skydes billeder i fin kvalitet. Kameraet har en 3 tommer LCD-skærm, så du kan gennemse dit galleri og ændre i det.
Det måler 119 x 127 x 47 millimeter og vejer 450 gram, så det er en sand fornøjelse at have med grundet det praktiske design.
Indtil nu fås kameraet i sort i Danmark, men på FujiFilms egen hjemmeside, fås den også i hvid. Tidligere FujiFilm modeller er dog kommet i flere farver.
Billedet printes i et 1:1 aspekt og måler 6,2 x 6,2 cm. Og med FujiFilms film er billederne mere holdbare og kan holde sig flotte i mange år i forhold til traditionelle Polaroid billeder.
Kameraet kan i sig selv opbevare op til 50 billeder men kan udvides med et Micro SD kort, så der bliver endnu mere plads at have billeder på.
Som noget nyt på et kamera ligesom Polaroid kameraer, kan man zoome op til 2,4 gange, hvilket giver bedre mulighed for at få det helt rigtige skud.
Vælg imellem 10 forskellige filtre for at få looket, du leder efter. Ændr på lysstyrken og tilføj vignet til billedet. Det er intet problem, grundet det overskuelige og let anvendelige redigeringsprogram, der findes i kameraet.
Kombiner to billeder i samme billede, for at skabe en fed kontrast. Og forøg eksponeringstiden med det såkaldte ”bulb exposure”, der holder shutteren åben i 10 sekunder.
Film købes i pakker af 10, som sættes direkte ind i kameraet. Som tilkøb, kan der vælges et fotoalbum eller en filmboks, så du sikkert og stilet kan opbevare dine billeder. For at beskytte selve kameraet, kan der tilmed købes et læderetui.
Så skyd løs! Det næste øjeblik venter på at blive fanget af dette kamera, der garanterer det bedste skud.