Indeholder reklamelinks

Polaroid 300 – Billigt kamera i fornuftig indpakning

Ikke de store krav til fotografen

Det kræver ikke det store at tage gode billeder med dette kamera, da det har automatisk fokus og blitz, der aktiveres i mørke. Og med den indbyggede printer, får du resultatet i hånden med det samme. Billedet er på størrelse med et visitkort på 4,5 x 6,2 cm.
Det kræver ingen lang opladningstid, da den bruger 4 AA batterier, så du slipper for at rende rundt for at lede efter en stikkontakt. Det eneste det kræver, er at du vælger en af de fire lysindstillinger, sigter, trykker på knappen og du har resultatet med det samme. Dermed sagt; Forevig dine øjeblikke og gense dem med det samme.
Bemærk at temperaturen kan have en effekt på billedet. Lavere temperatur kan give mere blålige billeder, hvorimod varmere kan give mere rødlige billeder. Dette er dog ikke så stor en bekymring nu som i de helt originale kameraer.

Specifikationer

Selvom kameraet ikke længere er i produktion og kan være svært at finde i en fysisk butik, kan det stadig købes online.
Polaroid 300 kan findes i flere forskellige farver. Det er nemt at have med i tasken, da den fylder 11,5 c 12 cm og vejer 260 gram. Det vejer derfor næsten ingenting og fylder cirka det samme.
Under funktionalitet har kameraet fire lysindstillinger: Indendørs, overskyet, fint vejr og klart vejr. På denne måde sikrer du de bedste billeder under bestemte lysforhold.
Der medfølger 4 AA batterier, så du hurtigt kan komme i gang med at skyde løs. Derudover får du en håndrem, der sikrer at du ikke taber kameraet. Kassen indeholder også en instruktionsmanual på henholdsvis engelsk og tysk.
Der medfølger ingen film, men Polaroid 300 Instant Film kan tilkøbes. Filmen har en blank overflade, så det minder om billederne fra gamle fotoalbum.
Det kan desuden være en god idé at købe en lomme til kameraet, så det ikke bliver ridset eller beskadiget.

Sådan kommer du i gang med at bruge kameraet

Indsæt batterierne i samme side som håndremmen påsættes. Tryk plastikstykket ned, sæt batterierne ind og klik plastikstykket på igen.
Vend kameraet om på bagsiden. Her kan man se en flap, der kan vippes ud. Dette gøres ved at skubbe det lille stykke plastik, der holder flappen inde, ned mod bunden. Herefter kan der nemt indsættes film. Vær opmærksom på den gule streg på filmen skal følge den gule prik på kameraet. Når flappen klikkes tilbage, skal den gule streg kunne ses igennem. Der kan tilmed til højre for flappen ses, hvor mange film, der er tilbage. En pakke indeholder 10 film.
For at tænde kameraet, skal du hive kameralinsen lidt ud.
Inden der tages et billede, skal du på toppen af kameraet vælge hvilke lysforhold, billedet bliver taget under. Logoet, der forestiller et hus, indikerer indendørs og mørke. Skyerne indikerer overskyet og skygge. Solen med færrest stråler betyder fint vejr, og solen med flest stråler betyder klart vejr og skyfrit.
Udløserknappen findes forrest på kameraet, så fingeren let glider ned på den.
Når der er taget et billede, bliver det printet ud i rillen i toppen af kameraet.

“Shake it like a Polaroid picture”

Den velkendte sætning lever og ånder endnu, men Polaroid selv har advaret mod at gøre dette. Blækket kan løbe og billedet kan knække, hvis det bliver rystet for hårdt. Og det gør ingen forskel på hvor hurtigt blækket tørrer. Billedet bliver nemlig printet bag et tyndt lag plastik, så det kommer aldrig i kontakt med luft.
Derimod er det bedst at lade billedet printe i sit eget tempo, lægge det på en flad overflade og lade blækket tørre.

Perfekt til festlige anledninger og hobby

Brug det til bryllup, konfirmation eller andre festlige begivenheder, som du vil have foreviget.
Sæt kameraet på bordet og lad gæsterne selv tage billederne for dig. Det skaber personlighed og giver gæsterne noget, at give sig til. Og så bliver billederne mere personlige, da gæsterne selv kan vælge, hvad de mener har været et billede værd. Lad også gæsterne skrive bagpå billederne, så de kan uddybe tanken med billedet.
Eller brug det i hverdagen. Tag et billede af en stille morgenkaffe, fødselsdagsbordet, dine bedsteforældre eller andre hyggestunder, for at minde dig selv om hvad der betyder noget for dig. Der er masser af gode øjeblikke. Det handler bare om at fange og huske dem.
På rejsen er det besværligt at have et stort spejlreflekskamera med, og kamerarullen på mobilen bliver også hurtigt fyldt ud. Her er et Polaroid kamera en fordel, da det ikke vejer ret meget og heller ikke fylder i tasken. Derudover bliver billederne mere i nuet, da man gør sig umage med at få et godt billede i stedet for 3 middelmådige.

Andre kameraer i samme kategori

Der er masser af modeller indenfor Polaroid kameraer, der alle har til fordel, at billedet bliver printet med det samme. Der er rig mulighed for at finde kameraet til netop dit behov, da du kan få film i forskellige størrelser og forskellig tykkelse.
Kameraerne har tilmed forskellige funktioner og indstillinger. Så alt efter om du er til et lidt billigere kamera med færre funktioner eller ønsker flere funktioner til en lidt højere pris, har Polaroid en model til dig.