Indeholder reklamelinks

Komplet guide til at finde det bedste Polaroid kamera for dig

Polaroid kameraer

Velkommen til vores store Polaroid kamera guide! Uanset om du er professional fotograf, amatør eller blot har en forkærlighed for vintage fotografering, så er denne guide og denne hjemmeside lavet til at finde rundt i det store udvalg af Polaroid kameraer, Polaroid Film og alt der handler om instant fotografering.

I en verden hvor det aldrig har været nemmere at tage billeder med sin telefon, har den unikke charme ved Polaroid billeder igen vundet indpas hos forbrugerne i de seneste år. Polaroid kameraet er først og fremmest kendt for at fange og fremkalde billeder at vores særlige øjeblikke med det samme, mens billedet får et særligt retro udtryk.

Der findes et bredt marked for Polaroid kameraer med modeller i forskellige prisklasser og med forskellig funktioner. Denne guide er dit komplette redskab til at finde det Polaroid kamera og tilhørende Polaroid film, som passer til dig og dine behov.

Guiden er opbygget af følgende indhold:

  • Komplet liste af tilgængelige Polaroid kameraer på markedet
  • Nyttig beskrivelse af hvert kamera med hensyn til teknik, brugervenlighed og specifikationer
  • Råd og vejledning i forbindelse med at vælge det rette kamera

Hos polaroid-kamera.dk ønsker vi at guide dig frem til det bedste valg for dig af denne kameratype.

Overblik: Polaroid Kamera Guide for 2024

Polaroid Now – det klassiske Polaroid kamera i en moderne indpakning​

Polaroid Now Generation 2 Kamera

Polaroid Now kameraet har det klassiske design, som vi forbinder med et Polaroid kamera – dog med moderne funktionaliteter. Du får et instant kamera med autofokus, selvudløser og dobbelt eksponering.

Kameraet kan købes som Polaroid Now eller Polaroid Now+. Kameraerne er ens med den ene forskel, at Now+ kan tilsluttes til Polaroid appen på din smartphone, som giver flere kreativer muligheder.

Kameraet findes både i en “Generation 1” og “Generation 2”, hvor du i skrivende stund finder Generation 2 på markedet. Køber du kameraet brugt bør du derfor være opmærksom på, om det er et Generation 1 eller 2 kamera, du køber.

Forskellene mellem Generation 1 og 2 er på papiret begrænsede. Generation 2 er f.eks. fremstillet af 40% genanvendelige materialer, har en USB-C port til opladning frem for en mikro USB port, og der skulle være foretaget nogle forbedringer på linsen og kameraets auto-focus evner.

Disse forbedringer har dog været vigtige for Polaroid at gøre noget ved, da Generation 1 har fået en del kritik for unødvendig overeksponering og uforudsiglig billedkvalitet.

Selvom kameraet ikke har app forbindelse – hvilket du får med Now+ modellen – så får du stadig adgang til nogle af de funktioner, som er tilgængelige i appen. Foran på et Polaroid Now finder du en selvudløserknap. Trykker du én gang, vil du sætte kameraet i selvudløserfunktion. Trykker du to gange på selvudløserknappen, sætter du kameraet i funktionen dobbelt eksponering. Derudover kan du også lave eksponeringskompensation med et Polaroid Now ved at bruge blitzknappen.

Polaroid Now Generation 2 er ikke perfekt, men det er et kamera, som byder på mere stabil billedkvalitet sammenlignet med Generation 1, og tilføjelsen af USB-C er positivt.

Kameraet understøtter i-Type og 600 film. Det er et glimrende instant kamera til nybegynderen såvel som entusiasten, da det er let at betjene og fange de spontane øjeblikke med den unikke charme fra et Polaroid billede.

FORDELE
🌟 Klassisk Polaroid design
🌟 Brugervenligt
🌟 Indbygget selvudløser, dobbelt eksponering og eksponeringskompensation
🌟 Forbedret billedekvalitet over Generation 1
🌟 USB-C forbindelse

Ulemper
❗️ Ingen mulighed for app forbindelse
❗️ Kan være utilregnelig med overeksponering

Polaroid Now+ – flere kreative muligheder med app forbindelse​

Polaroid Now+ Generation 2 Kamera

Om du skal vælge dit nye Polaroid kamera som Now eller Now+, bør kun afhænge af, om du vil ønsker at bruge de flere kreative muligheder, som der følger med Polaroid appen. Kameraerne er ens med den enkelte undtagelse, at du kan forbinde et Polaroid Now+ til Polaroid appen, som kan hentes i Apple App Store eller Google Play. Og som beskrevet ovenfor, så har du allerede adgang til selvudløser, dobbelt eksponering og eksponeringskompensation ved hjælp af knapperne på et Polaroid Now.

Det er dog uden tvivl lettere at betjene disse funktioner i appen – og appen inkluderer også flere funktioner, end disse tre. Det er vigtigt at påpege, at app forbindelse ikke betyder, at du kan bruge appen til at se gennem linsen på Polaroid kameraet. Appen lader dig blot lege løs med de følgende funktioner:

Selvudløser: Du kan bruge appen til selv at bestemme, hvor kort eller lang tid, du ønsker, at indstille selvudløseren til. Du har også selvudløser indbygget i Polaroid Now kameraet, men her er udløsertiden altid 9 sekunder.

Fjernbetjening: Hvis dit billede er svær at time med en selvudløser, vil du blive glad for denne funktion. Du kan stille kameraet op, få dit billede stillet op som du vil have det, og med appen i hånden trykke på aftrækkeren præcis, når du vil have, at billedet skal tages.

Dobbelt eksponering: Med denne funktion kan du tage to billeder og printe på ét Polaroid billede. Her får du mulighed for at lege med din kreativitet og få helt særlige resultater.

Blændetilstand: Et Polaroid Now og Now+ indstiller automatisk blænde, men med appen har du mulighed for at indstille det selv.

Tripod-tilstand: Her få du mulighed for at skyde Polaroid billeder i mørke omgivelser ved at montere kameraet på en tripod eller ved at sætte det på f.eks. et bord, så kameraet står helt stille. Herefter kan du ved hjælp af tripod-tilstand i appen lade lys komme ind i op til 10 minutter.

Portrættilstand: Få kameraet til at fokusere på dit motiv, så det endelige billede vil have et skarpt portræt med en slørret og lys baggrund.

Light Painting: Mal dit eget Polaroid billede med denne funktion. Stil kameraet op på f.eks. en tripod, gå til light painting i appen og tryk på aftageren – nu kan du med en tændt kamera blitz male din vej til et kreativt og anderledes Polaroid billede.

Manuel tilstand: Den sidste funktion lader dig have fuld kontrol over alle indstillinger på kameraet på én gang. Sæt blænde, lukkerhastighed og eksponeringskompensation som du vil have det.

Polaroid Now+ er for dig, som søger et moderne Polaroid kamera med præcis de samme muligheder, som med Polaroid Now – men gerne vil have mulighed for fri leg med din kreativitet og have adgang til de funktioner, som Polaroid appen tilbyder. Kameraet understøtter i-Type og 600 film. 

FORDELE
🌟 App forbindelse
🌟 Adgang til 8 kreative kameratilstande i appen
🌟 Klassisk Polaroid design
🌟 Brugervenligt
🌟 Forbedret billedekvalitet over Generation 1
🌟 USB-C forbindelse

Ulemper
❗️ Kan være utilregnelig med overeksponering

Polaroid Go – verdens mindste instant kamera

Polaroid Go Kamera

Vil du gerne i gang med at tage Polaroid billeder, men vil ikke have et stort kamera med overalt? Så er verdens mindste instant kamera – Polaroid Go – måske noget for dig. Kameraet vejer cirka det halve at et Polaroid Now på sine blot 242g og er også cirka halvt så stort. 

Det er et kamera, som du nemt kan have med på tur eller en dag rundt i byen for at fange en masse gode billeder. Det er også det perfekte indslag til festen med vennerne eller familien, hvor du gerne vil tage stemningsbilleder og selfies uden at slæbe rundt på et stort kamera.

Kameraet er udstyret med de mest basale funktioner, så du ikke skal gøre andet end at trykke på aftrækkeren. Lige nu er det generation 2 af Polaroid Go, som er på markedet. Generation 2 er blevet opgraderet med fokus på at levere bedre billedkvalitet, og derfor har kameraet fået en mere præcis lyssensor, bedre eksponeringsindstillinger og et større blændeområde.

Og måske vigtigst af alt: Det har fået et selfie-spejl og en selvudløser. Kameraet er ikke velegnet til store motiver som landskabsbilleder, da billederne simpelthen er for små og du vil ikke kunne se, hvad du har fotograferet. Generelt skal du være opmærksom på, at du ikke får ligeså skarpe billeder med et Polaroid Go, som du vil få med et Polaroid Now – men det giver stadig gode resultater og du får uden tvivl retro-fornemmelsen på din billeder, som du forbinder med et Polaroid kamera.

Det er et sjovt kamera at have med på tur til at forevige minderne fra ferierne og de sociale sammenkomster, og det er uden tvivl nemmere at have med, end et af de større Polaroid kameraer. På samme tid er det et robust kamera, så du skal ikke være bange for at tage det med, og at det får et par stød.

Kameraet har indbygget batteri og har USB-C forbindelse til opladning, med lang batterilevetid. Der er ingen mulighed for app forbindelse. Kameraet understøtter Polaroid Go film, som er cirka halv størrelse af normal Polaroid i-Type film. 

FORDELE
🌟 Kameraet størrelse
🌟 Kan tages med overalt
🌟 Perfekt til portrætfotos og selfies
🌟 Brugervenligt
🌟 Selfie-spejl og selvudløser
🌟 USB-C forbindelse

Ulemper
❗️ Ingen app forbindelse
❗️ Skal være store motiver, der fotograferes
❗️ Kun mulighed for farvet og sort-hvid film

Polaroid I-2 – topmodellen fra Polaroid

Polaroid I-2 Kamera

I slutningen af 2023 præsenterede Polaroid sin spritnye topmodel I-2, som ikke minder om noget, vi har set fra Polaroid i mange år. Med et prisleje på omkring 5.000 kr., så kan vi roligt sige, at der er tale om et ekstraordinært og helt særligt instant kamera.

Det er et kamera, som først og fremmest henvender sig til entusiasten. “Engineered and designed for craft” lyder det fra Polaroid – og med rette, da Polaroid I-2 har en række manuelle funktioner, som enhver fotograf ville forvente af et kamera i denne kaliber. I-2 har f.eks. 7 forskellige f-stops (fra f8 til f64), et digitalt kontrolpanel i viewfinderen, så du kan styre afstand til motivet, lukkerhastighed, blænde og eksponering samt 6 forskellige kameraindstillinger lige ved hånden – og endnu flere, når du forbinder kameraet til Polaroid appen.

Alt dette lyder sikkert for mange avanceret, men det betyder på ingen måde, at du skal være professional fotograf for at kunne få glæde et dette kamera. Det er ligeså nemt at bruge kameraet i auto-mode, som det ville være på et Polaroid Now. Du får blot adgang til langt mere manuel kontrol, hvis du ønsker det, med et I-2, end du gør med et Polaroid Now.

Polaroid siger selv, at det er den skarpeste linse, som de nogensinde har udstyret et kamera med. Det betyder derfor også, at du får nogle utrolig flotte resultater, når billederne printes ud. Du skal dog ikke forvente, at den høje pris på kameraet betyder, at du har garanti for gode instant billeder. Det er stadig et Polaroid kamera, som altid vil kræve en forståelse for at tage instant billeder. 

Kameraet har også de forventelige funktioner som selvudløser, app forbindelse, USB-C opladning. Polaroid I-2 er kompatibel med i-Type film, 600 film og endda SX-70 film.

Bør du bruge 3-4 gange så mange penge på et et Polaroid I-2 vs et Polaroid Now? Det kommer i høj grad an på, hvor stor en passion du har for fotografering og særligt instant fotografering. Er du nybegynder og vil gerne prøve at komme ind i den store Polaroid verden, så vil vi anbefale at starte med et Polaroid Now. Er du allerede kendt i den verden og er klar til mere, eller har du bare en enorm passion for fotografering, så er et Polaroid I-2 helt sikkert noget for dig.

FORDELE
🌟 Manuel kontrol af blænde, eksponering og lukkerhastighed
🌟 Den skarpe linse leverer høj billedkvalitet
🌟 App forbindelse, USB-C opladning og selvudløser
🌟 6 indbyggede kameraindstillinger (flere i appen)

Ulemper
❗️ Det digitale display kan være svært at bruge i solskin
❗️ Meget høj pris for et Polaroid kamera

Polaroid Film – sådan skaber du de bedste Polaroid billeder

Polaroid kameraer

Uanset, om du vælger et Polaroid Now, Now+, Go eller I-2, så har du stadig mangle flere muligheder for at afgøre, hvordan dine billeder skal ende med at se ud. Kameraet gør kun så meget, Polaroid filmen gør resten.

Her er der mange muligheder – særligt hvis du køber et Polaroid kamera, som bruger i-Type film (Dvs. alle andre kameraer end Polaroid Go). Polaroid fremstiller og sælger altid farvet og sort/hvid i-Type film med hvid ramme. Derudover fremstiller og sælger Polaroid altid nogle særudgaver af deres film. Her skal du følge med hos Polaroid selv, eller holde øje ved de danske forhandlere. Det kunne f.eks. være:

Sort ramme
Guld ramme
“Sommerramme” (Forskellige “sommerfarvede” rammer)
Farverammer” (Forskellige klassiske farvede rammer)

“Retinex” (Unikke ovale rammer)

.. og mange flere. Der er altid en løbende udskiftning og introducering af nye rammedesigns fra Polaroid. Den bedste måde at holde sig opdateret er ved at tilmelde sig Polaroids eget nyhedsbrev, så du bliver informeret, når nye rammer introduceres.

Du kan læse mere om Polaroid Film her. Herunder har vi samlet nogle af de vigtigste tips og tricks til at få de bedste Polaroid billeder. Det er værd at have så mange af disse i tankerne, når du skal tage dine billeder, da hvert eneste stykke Polaroid film koster omkring 15 kr. – så er det ærgerligt, at billedet ikke bliver, som du gerne ville have det.

De 3 vigtigste tips til at få gode Polaroid billeder

#1. Lys, lys og mere lys!

Dette er en af de sværeste og vigtigste discipliner, når det kommer til at tage Polaroid billeder. Polaroid kameraer har brug for masser af lys. Du skal tænke anderledes alt efter, om du tager billedet indenfor eller udenfor – så vi har delt vores anbefalinger op herefter. Men den vigtigste anbefaling: Eksperimenter! Du lærer bedst, hvordan resultatet fra et Polaroid kamera bliver, ved at tage en masse billeder i forskellige situationer.

Udenfor:
De bedste udendørs billeder får du, når der er blå himmel og masser af sollys. Tager du billeder udendørs og solen er fremme, så skal du altid sørge for, at solen er bag dig – det vil sige, at du aldrig skal tage et billede i retningen af solen. Er solen ikke fremme, så skal du tænke en del over, om der er naturligt lys nok. Er det en grå og overskyet dag, så er der stor chance for, at dit billede bliver mørkt, og man vil ikke kunne se dit motiv. Her skal du overveje, at bruge blitzen.

Men det er ikke altid, at blitzen er en god idé at bruge. En god tommelfingerregel er, at du ikke skal bruge blitzen, når du tager billeder udenfor i solskin. Tager du f.eks. et billede af en eller flere personer udenfor i solskin, så har du rigeligt lys fra solen, og blitzen vil bare gøre, at det kun bliver personerne, man kan se på billedet – og ikke både personerne og baggrunden. Er dit motiv et landskab, så har blitzen ingen funktion alligevel, da den ikke vil “ramme” noget. Derfor bør du næsten altid slå blitzen fra i solskin. Det samme gælder, hvis der er gråt og mørkt – tager du så et landskabsbillede med blitz, så vil det stadig blive et mørkt billede. Men tager du derimod et portrætbillede udenfor på en grå dag, så vil blitzen “ramme” personerne, og få et bedre lysniveau end ingen blitz.

Indenfor:
Her skal du i 9/10 tilfælde bruge blitzen. Du vil i meget få tilfælde have nok lys indenfor til at få et ordenligt billede. Det kan selvfølgelig være, at du har nogle gode, skarpe spotlys i loftet, som kan lyse rummet op. Det kan sagtens bruges, men du vil formentlig opdage, at billederne får en gullig farve fra lysets skær. Du vil i de fleste tilfælde derfor få det bedste resultat ved at bruge blitzen.

Vær dog opmærksom på, at blitzen ikke kan fange alt og redde ethvert billede. Vil du gerne tage et stort gruppebillede indenfor, og folk sidder langt fra hinanden, så vil du formentlig kun se de forreste personer, og de bagerste vil blive meget mørke. Du skal derfor forholdsvist tæt på dine motiver, når du tager billederne indenfor.

#2. Giv billederne tid i mørke – og ryst dem ikke

Det tager mellem 10 og 15 minutter fra et Polaroid billede bliver printet til det er færdigudviklet. Når billedet bliver printet ud, så sker der en kemisk proces, som skaber det endelige resultet. Mens den proces finder sted, skal du væbne dig med tålmodighed og lade billedet udvikle.

Billedet skal udvikles uden at blive eksponeret for lys for det bedste resultat. Put det i en lomme, en taske, i skuffen eller som minimum med fronten nedad på et bord, så det ikke får lys. Og lad dig ikke friste til at kigge på billedet før tiden er gået.

Og det er faktisk en forkert opfatning, at Polaroid billeder skal rystet – det skal de ikke!

#3. Temperatur – det må ikke være for varmt eller for koldt

For at gøre det hele en anelse mere kompliceret, så skal du også tænke over den temperatur, som billedet fremstilles i. Bliver billedet fremstillet i de 10-15 minutter i nogle omgivelser, som er mellem 13-28°C, så skal du ikke bekymre dig om det – her vil billederne udvikle sig, som de skal.

Over 28°C:
Er temperaturen over 28°C, så vil du opleve, at billederne får en gullig/rødlig farve. For at undgå dette, kan du f.eks. have opbevaret filmen i køleskabet inden du tager det ud i varmen. Du kan også ligge billedet ind på et værelse med aircondition, efter du har taget det, eller placere det i en taske med nogle kolde drikkevarer – pas dog på, at billedet ikke bliver fugtigt i dette tilfælde.

Under 13°C:
Omvendt må filmen heller ikke være for kold. Hvis den er det under fremstillingen, så får dine billeder en blålig farve – og billeder kan også nemlig blive overeksponeret uden kontrast. Her kan et godt trick være, at lad billedet udvikle i en lomme tæt på din krop, så det får noget af din kropsvarme.

Der er mange flere tips og tricks til at få gode billeder, men disse tre er ud fra vores erfaring de vigtigste. Har du styr på disse, så er du godt på vej. Hold øje med udløbsdatoen på filmpakkerne – film holder sig cirka 1 år. Du kan forlænge det ved at opbevare filmen i køleskabet. Husk også jævnligt at rengøre for støv og smuds på kamerarullerne, som printer filmen ud.

Ofte stillede spørgsmål til Polaroid kameraer:

Vi har samlet nogle af de mest hyppige spørgsmål, som vi modtager om Polaroid kameraer herunder:

Er et Polaroid kamera kompatibelt med andre filmtyper?

Nej, Polaroid kameraer er kun kompatible med Polaroid film. Polaroid kameraer er nemlig designet til at fungere med specifikke filmformater, der er forbundet med den unikke kameramodel. For eksempel bruger Polaroid Now-serien i-Type-film, som er designet specifikt til nyere modeller uden den batteripakke, som ældre 600-film indeholder.

Selvom der er en vis grad af kompatibilitet inden for Polaroids filmtyper (i-Type-kameraer kan bruge 600 film, men ikke omvendt på grund af batteriet), kan brug af film, der ikke er beregnet til en specifik model, påvirke kameraets ydeevne og kvaliteten af billederne. Derfor anbefaler vi at bruge den anbefalede filmtype til hvert kamera for at sikre de bedste resultater.

Er det meget vedligeholdelse og holder kameraet længe?

Når det kommer til vedligeholdelse og reparationer, kan Polaroid kameraer, som alt andet fotografisk udstyr, kræve lejlighedsvis servicering for at opretholde optimal ydeevne.

Almindelig vedligeholde omfatter rengøring af linsen og rullerne, hvilket er minimalt arbejde. Passer du på dit Polaroid kamera kan du forvente, at det holder i meget lang tid og du skal ikke forvente reparationer.

Hvor meget koster et Polaroid kamera?

Priserne varierer en del på Polaroid kameraer alt efter hvilken model, du ønsker, men også tilbud hos de forskellige forhandlere. Vi holder selv øje med priserne på kameraerne løbende, og vi ser typisk, at du vil kunne finde et Polaroid Now fra cirka 700 – 900 kr. alt efter forhandler og tilbud.

Et Polaroid Go kan du typisk finde fra cirka 575 kr. til 800 kr. Topmodellen Polaroid I-2 køres der ikke kampagner på (endnu), så her ser vi for tiden, at prisen er på cirka 4.700 k