Indeholder reklamelinks

De 7 bedste polaroid kameraer

Polaroid kameraet har for alvor vundet populariteten tilbage, efter trenden blev lagt på hylden i løbet af 90’erne. Det har i mange år været kameraet i telefonen, der blev brugt, hver gang et øjeblik skulle foreviges — og gerne med mange næsten identiske billeder af det samme motiv, så der var noget at vælg imellem.

Polaroid kameraets tilbagevenden er en klar modreaktion på det digitale, det ugennemtænkte og det upersonlige. Med et polaroid kamera får du én chance for hvert fotografi, og derfor lægges der automatisk større omtanke i hvert billede. På den måde ender du altid med unikke, stemningsfyldte billeder, som du behandler forsigtigt og gemmer mange år fremover og måske bruger til sjove collager, så du kan nyde synet af dine billeder og mindes de gode oplevelser dagligt.

Det er også blevet populært, blandt andet blandt kendte mennesker, at blande det digitale med det analoge. For eksempel holder mange mennesker af at udskrive deres polaroidfotos for derefter at tage billeder af dem med deres digitale kameratelefoner og uploade dem på Instagram, Facebook eller en helt tredje medieplatform. Mange bloggere bruger også polaroidfotos på deres blogs for at tilføje en anderledes og personlig stil, der står i skarp kontrast til det digitale, der næsten er for perfekt. Polaroid kameraernes billedkvalitet er i sig selv en effekt, som giver et helt særligt “polaroid camera touch”, der ikke findes andre steder.

Mulighederne er mange, og da der derfor er mange modeller på markedet og mange gode polaroid kamera tilbud, kan det være svært at finde frem til det bedste polaroid kamera. I denne artikel giver vi dig vores bud på en polaroid kamera test, når vi udvælger de 7 bedste polaroid kameraer og fortæller dig om de fordele, de hver især har. Hvis du er på udkig efter et nyt polaroid kamera, vil du derfor kunne bruge denne gennemgang til at komme tættere på en beslutning. Og hvis ikke, så kan du blive klogere på emnet mens du drømmer om de gode, gamle dage, som polaroid kameraet leder tankerne hen på.

Fujifilm Instax Mini 70

Med denne model får du et lille kamera, som du nemt kan tage med på farten uden at skulle bekymre dig om, om kameraet vil være i vejen. Du kan nemt lægge det i tasken og hive det frem, hver gang du vil forevige en sød, spændende eller mindeværdig oplevelse eller bare fange et billede af dig og en, du holder af. Du kan vælge imellem blå, gule, røde, hvide og sorte varianter af kameraet.

Med den smarte selfie-indstilling kan du tage selfies i høj kvalitet, og du kan bruge det lille selfie-spejl tæt på linsen til at være sikker på, at motivet indrammes rigtigt. Er omgivelserne mørke, aktiveres blitzen automatisk.

Desuden får du fremragende kontraster og realistiske farver på dine billeder, da kameraet har en god eksponering. Med Hi-key funktionen får du selv de lyseste områder med. Billedstørrelsen er 62×46 mm

Polaroid OneStep 2

Med et Polaroid OneStep 2 får du et up-to-date version af det legendariske Polaroid OneStep fra 1977. Teknologien er i top og det ikoniske udseende med de rene linjer er bevaret. Designet er i sig selv et plus ved dette kamera.

Et andet stort plus ved denne model er, at den kommer med et indbygget genopladeligt batteri, som kan oplades via et USB-stik. Det er både praktisk for din pengepung, godt for miljøet og lettere end at købe batterier i tide og utide. Batteriet kan køre i helt op 60 dage på en enkelt opladning.

Kameraet kommer med en selvudløser som er smart til gruppefotos, og det findes i hvid og grafitgrå. Herudover er det produceret i mint, men denne farve kan være svær at få fat på. Kameraet har indbygget blitz og fungerer både sammen med i-type Film og 600 Film.

Fujifilm Instax Wide 300

Fujifilm Instax Wide 300 giver dig mulighed for at tage ekstra brede billeder, så du kan få det hele med! Billederne er med en størrelse på 62 mm x 99 mm dobbelt så store som billederne, du får med et Instax Mini, og med kameraet hører en smart zoomlinse, som kan udvide motivet på afstande op til 40 cm.

Selvom kameraet fanger bredde motiver, får du stadig alle detaljerne med. Kameraet stiller nemlig skarpt og gør de små detaljer nøjagtige, og derfor kan du med fordel bruge kameraet til festlige begivenheder, hvor du gerne vil have mange mennesker med på de samme billeder. Med denne model går ingen detaljer tabt, og der er plads til flere elementer på hvert billede.

Fujifilm Instax Square SQ10

Her er der tale om et hybridkamera, som kombinerer det bedste fra det digitale og det analoge. Her får du en digital styring og en sammensætning, mens oplevelsen forbliver analog med de øjeblikkelige fremkaldelser.

Et Fujifilm Instax Square SQ10 kamera giver dig, som navnet antyder, kvadratiske billeder i størrelsen 62 mm x 62 mm. 1:1 formatet giver et nostalgisk udtryk, som vil tilføje en fed effekt til dine billeder.

Polaroid Snap Touch

Med et Polaroid Snap Touch kamera kan du forevige de bedste øjeblikke med det samme — både i form af billeder og HD-video. Du kan udsmykke dine fotos med flotte rammer og filtre og andre sjove detaljer.

Dette kamera kommer med indbygget bluetooth funktion, så du kan tilkoble den til Print App, som både kan downloades til iOS- og Android-enheder, og redigere dit materiale yderligere, inden du fremkalder det. Polaroid Snap Touch kommer med et selfie-spejl, så du kan se, hvor meget der kommer med på billedet.

Kameraet er digitalt og har 13 megapixels, og videoerne optages i 720p eller 1080p. Herudover får du smarte funktioner som touch-skærm, micro SD-kortindgang og mikrofon og højttaler. Kameraet kan beholde op til 10 billeder i sin hukommelse, og det giver dig besked, når batteriniveauet er lavt.

Fujifilm Instax Mini 9

Her får du et polaroid kamera, som kun vejer 307 gram foruden rem, batterier og polaroid kamera film og som du derfor nemt kan tage med dig overalt. Kameraet findes i en række sjove og festlige farver, nemlig koboltblå, flamingo pink, røget hvid, isblå og limegrøn, og det skulle derfor være til at finde noget til enhver smag.

Dette kamera foreslår selv, hvilken lysindstilling du bør bruge alt afhængigt af dine omgivelser — eksempelvis registrerer kameraet selv, om du er i skarpt sollys, under en overskyet himmel eller indenfor. Med Hi-key funktionen kan du få de helt lyse toner med.

Ved siden af linsen finder du et indbygget spejl, så du let kan tage selfies og samtidigt bevare overblikket over, hvad der kommer med på billedet. Dette kamera kommer som regel med en makro-linse, som du kan bruge til selfies og andre nærbilleder på afstande fra 35 cm. Med Instax Mini 9 får du en billedstørrelse på 62 mm x 46 mm.

Fujifilm Instax Mini 8

Med et Fujifilm Instax Mini 8 polaroid kamera kan du vælge imellem hele 7 forskellige farver, nemlig raspberry, grape, hvid, pink, blå, gul og sort. Dette kamera har en evne til automatisk at afgøre, hvilken lysindstilling der vil egne sig bedst til de omgivelser, billedet bliver taget i. En lille lampe vil herefter blinke ud for den indstilling, du bør vælge. Alt, du skal gøre er at dreje på linsen for at nå frem til den ønskede eksponeringstilstand, og så kan du tage dit billede. Der findes fire forskellige eksponeringstilstande: fint vejr, klart vejr, overskyet og indendørs.

Kameraet har indbygget blitz, og så har det et sødt design og let at bære rundt på, så du nemt kan tage det med på farten uanset, hvor du skal hen. Foruden rem, film og batteri vejer det, ligesom Mini 9, kun 307 gram. Det er smart, hvis du holder af lange gåture eller andre fysiske aktiviteter, hvor du gerne vil tage billeder undervejs, men ikke vil slæbe rundt på et tungt kamera. Med et Fujifilm Instax Mini 8 vil du nemt kunne forevige alle livets små, sjove øjeblikke. Billedstørrelsen er 62 mm x 46 mm.

Kort og godt om de 7 forskellige polaroid kameraer

Med Fujifilm Instax Mini 70 får du et kamera, som er let at have med på farten og som har selfie-spejl samt en indbygget selfie-indstilling, så du kan tage selfies i høj kvalitet. Du får automatisk blitz og en god eksponering. Fujifilm Instax Mini 9 er ligeledes let at bære rundt på, og den byder også på et selfiespejl samt makrolinse til nærbilleder. Både Instax Mini 9 og Instax Mini 8 kan selv afgøre, hvilke lysindstillinger du bør bruge og oplyse dig herom. Den sidstenævnte model fås i hele syv forskellige farver, som er det maksimale antal af farvevalg, der ses blandt disse 7 kameraer.

Med Fujifilm Instax Wide 300 kan du tage billeder, der er dobbelt så brede som Instax Mini kameraerne. Med en smart zoomlinse kan du udvide motivet, og kameraet fanger alle detaljer skarpt og uden problemer. Fujifilm Instax Square SQ10 giver dig et retro-look med sine kvadratiske billeder. Instax Square SQ10 er en hybrid mellem det digitale og det analoge, og Polaroid Snap Touch kommer ligeledes med digitale fordele såsom videofunktion og redigering af billeder med rammer og effekter. Polaroid OneStep 2 har som det eneste kamera et genopladeligt batteri, og så har det en smart selvudløser funktion som er oplagt til gruppefotos.