Fujifilm Instax Mini 70
Det nye Instax Mini 70 polaroidkamera fra producenten Fuji er på markedet, og her får du et lækkert design samt mange smarte features for pengene. Kameraet fås i forskellige farver, så der er noget for enhver smag. Der er blå, gul og rød til de farveglade, hvid eller sort for et mere neutralt udtryk og guld for et smukt og eksklusivt udtryk. Kameraet fylder ikke meget, og det er nemt at have med på farten, så du altid kan hive det op af tasken og forevige nogle af de flygtige og intense øjeblikke, livet byder på.
Instant kamera — nu med Selfie Mode
Med Instax Mini 70 har det aldrig været nemmere at tage selfies med et polaroidkamera. Denne model byder på en selfie-indstilling, som giver dig selfies af bedste kvalitet. Lysstyrken og afstanden på dine selfies er i top, som prikken over i’et sidder der et lille selfie-spejl tæt ved linsen, så du nemt kan se præcist, hvad der er inden for fotorammerne. Så slipper du for at gætte dig frem til den rigtige vinkel, hvis I er flere, der skal med på billedet.
Udover selfie-indstillingen får du også en smart blitz-funktion, hvor blitzen automatisk aktiveres, når den registrerer, at motivet er mørkt nok. Lukketiden tilpasses også automatisk efter lysniveauet. På denne måde behøver du ikke rode med indstillingerne eller ændre dine omgivelser, før du tager et billede.
Fremragende eksponering og Hi-key Mode
Kameraet har en fremragende eksponering, som opfanger lyse genstande uden problemer. Det resulterer i billeder med optimale kontraster og realistiske farveforhold. Kameraets Hi-key Mode sørger desuden for, at du kan få de meget lyse hudtoner med på dine billeder.
Til Fujifilm Instax Mini 70 skal du bruge 2 CR2-litiumbatterier, og som ekstraudstyr er der blandt andet udviklet ringspænde og håndrem, som gør det lettere at tage kameraet med på farten.
Lukketiden for kameraets sensor er 1/2 til 1/400 sek, billedstørrelsen er 62×46 mm og filmstørrelsen er 86×54 mm. På en smart LCD-skærm kan du se, hvor mange billeder, du har tilbage samt hvilken tilstand kameraet er i — eksempelvis Selfie-Mode eller Hi-key Mode.
Med dit nye Instax Mini 70 vil du med sikkerhed finde eller genfinde glæden ved at forevige livets små og store øjeblikke. Selvom digitalkameraer er en stor konkurrent, er polaroidkameraerne på tilbagetogt, og det med god grund. Der er noget nostalgisk og næsten magisk over et polaroidkamera, som et digitalt kamera ikke kan erstatte — alene den notoriske ramme, et polaroidkamera selv giver sine billeder, er et æstetisk præg, de fleste ville elske at sætte på sine billeder.